Trysil er en favoritdestination

Trysil er en favoritdestination

Trysil er en af vores absolutte favoritdestinationer her i Sct-Andreas skiklub, og den mening deler vi tydeligvis med en flok andre danskere, for man kan ikke tage til Trysil uden at støde på et væld af danskere. Det er jo lidt forskelligt, hvordan folk reagerer på det. Nogen elsker det, andre er ikke så begejstrede. Jeg synes det er meget rart, at dansk nærmest er det andet sprog i Trysil – og jeg synes, det er noget pjat at ærgre sig over andre danskere, når man ikke er taget længere væk fra hjemlandet end det.

Det kan ikke komme bag på nogen, at andre har fået samme ide, og hvis man gerne vil opleve noget, der er helt anderledes end den danske kultur findes der også skisportsteder i Japan og Østeuropa, som er noget mere “eksotiske”, hvis man kan sige det sådan. Men jeg er ikke mere gammel og gnaven, end at jeg godt kan forstå at man kan blive træt af at være i samme båd som de utroligt mange ringe skiløbere, der og kan kalde sig danskere.

Det er jo ikke deres (vores) skyld, vi er alle sammen vokset op i et land, der er fladere end en pandekage og det efterlader selvffølgelig ikke meget plads til at træne skiløbet, men hold nu op, hvor er det alligevel slående, at det kan gå som det går, når først skiene er på og toppen er nået. Jeg synes nu også, det er meget sjovt det meste af tiden – og jeg er ingen helt – jeg har selv været der, hvor skiene pludselig tog overhånd og jeg kom på en tur med dem i stedet for omvendt. Og det er jo præcist sådan, man skal tænke, når man ser sine meddanskere i frit fald på pisten eller uden kontrol på vej ned af en alt for stjel bjergside – det var mig engang – og så behøver man ikke krumme tær længere…

Related posts: