Til døden os skiller

Det var en ganske almindelig dag på arbejde. Jeg mødte ind og skiftede til min arbejdsuniform. Dagens bestilling var til et bryllup og jeg skulle brudeparret fra kirken til en kro, hvor jeg forstiller mig at festen skulle afholdes. Intet nyt eller usædvanligt i det. Bryllupskørsel har været en fast del af mit arbejde som chauffør og det plejer altid at være en fornøjelse, da folk er ekstra glade og medgørlige på sådan en dag. Jeg ankommer til kirken på det aftale tidspunkt og afventer at selve vielsen er tilvejebragt og parret kommer ud af kirken. Dørene slår op og parret kommer smilende og glade ud af kirken til stor begejstring for de mange fremmødte gæster. De sætter sig ind bag i limousinen og vi triller stille og roligt derudaf, mens gæsterne pænt vinker os på vej. Der var ca. 45 minutters kørsel fra kirken til kroen.

Efter at vi har kørt et par kilometer, synes jeg at fornemme at de mange kys og den passionerede latter blev overtaget af diskussioner i et ret hårdt tonefald. Der var nok en af dem der havde glemt at få bestilt eller afhentet noget til festen, tænkte jeg. Det har jeg oplevet adskillige gange før. Men denne diskussion var alligevel lidt mere hård og fjendtlig end det jeg har oplevet før og selvom jeg er professionel og skal passe min kørsel, kunne jeg nu ikke lade ved med at blive en smule nysgerrig. Jeg begyndte bevidst at forsøge at lytte med til deres diskussion, men kunne ikke rigtig høre noget and en volumen i samtalen. Pludselig efter vi har kørt i 15-20 minutter bliver jeg af kvinden bedt om at trække ind til siden. Jeg trækker en til siden i den tro at der måske er en af dem der er fået et ildebefindende eller på anden måde er blevet utilpas. Bruden kommer om på chauffør siden og ønsker at tale med mig. Jeg træder ud. Hun ønsker at bestille en taxa. Hun er meget oprevet. Hun gestikulere til manden der stadig sidder inde i limousinen og får fremstammet noget i retning af at hun vil skilles omgående. Jeg bestiller taxaen og de beder begge om at blive sat lige der i vejkanten. Jeg kørte retur til garagen igen fuldstændig målløs. Jeg ved ikke hvad det endte med, men det kan muligvis have været verdenshistoriens korteste ægteskab. Så har man også set det med.

Til døden os skiller

Related posts: