På Clinique med sønnike.

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg selv tog mit første hårde cykelstyrt, men mener at jeg må have været mellem 5 og 8 år gammel. Det har min søn heldigvis været forskånet for, indtil nu. Han er lige fyldt 11 år, og er nu indviet i ”klubben for grimme cykelstyrt med grimme konsekvenser og grimhed til følge”.

Jeg blev ringet op klokken to i går eftermiddags, og fik at vide at min søn lå og blødte kraftigt fra hovedet i nærheden af hans skole. Naturligvis sprang jeg ud i min bil og brød samtlige færdselsregler på rekordtid. Jeg håber bestemt ikke at jeg blev observeret undervejs, for så er der da chance for at jeg skal ny køreprøve for at generhverve kørekort.

På Clinique med sønnike.

Min søn lignede noget der var løgn, for at sige det mildt. Opsvulmede læber og skrabet næse, pande og hænder. Det dryppede med væsker i alskens farver fra hans ansigt og det lignede i øvrigt at han havde brugt alt for store mængder af mors Clinique øjenskygge eller mascara. Makeup ville nok ikke være i stand til at dække det.

Teamwork.

Drengene imponerede med deres vel organiserede samarbejde. Den ene sørgede for at ringe til forældre. En anden hjalp ham tilbage til skolen, så han kunne få noget akut ”hudpleje”, mens en anden løb i forvejen og fik fat i en lærer, som så kom i forkøbet. Et par drenge patruljerede fra hjørnet af skolens grund og ind i ”terrænet” for at vejlede mig, når jeg ankom til skolen. De skal have meget ros for indsatsen.

På skadestuen blev det heldigvis konstateret at der ikke var tegn på hjernerystelse, at det ikke var nødvendigt at sy, og at der højst sandsynligt ikke er tandskader af nævneværdig karakter.  Sidstnævnte skal dog tjekkes nærmere af en tandtekniker, når hævelsen har lagt sig så meget at han kan få munden op, uden det minder om tortur. Indtil videre holdes han bare inde herhjemme, og må finde sig i at leve af yoghurt, bananer og is resten af ugen eller mere. Isen kan han godt lige klare, men i dag skal han til fødselsdag, hvor der skal serveres burgere. Det kan han ikke gabe over endnu.

Men alt i alt endte det med at forfatteren af min søns beretning skrev en lykkelig slutning af dette kapitel i denne bog.

Related posts: