Et landskab som silkedyner

Et landskab som silkedyner

Vi må stadig stille os tilfredse med at drømme om den kommende skisæsons fantastiske eventyr og vente på den skiferie, der nok for de fleste er booked nu. Jeg er en af dem, der drømmer om skiferien både dag og nat, og som husker at tage trappen i stedet for elevatoren, komme ud at løbe og cykle på arbejde, fordi jeg skal være i form til skiferien. En gang om ugen står den på træning med de andre gutter for virkeligt at få benene og knæene klar.

Ellers står den på flere drømmerier om endeløse hvide bjergtoppe og et landskab, der bugter sig i ene hvide kurver, blødt og tillokkende som silkedyner og samtidigt benhårdt og koldt. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme off-pist, selvom jeg godt ved at de bløde og venlige kurver ikke altid er at finde derude. Jeg vil gerne opleve naturen i sin mere ægte tilstand og komme derud med drengene, så vi kan få lidt kontrast på tilværelsens trummerum derhjemme.

Og nu er der faktisk ikke så længe til, vi skal af sted – det er næsten ikke til at holde den sidste tid ud, når der stadig er alt for længe til til at man kan begynde at pakke, men ikke helt længe nok til, at man kan slå det ud af hovedet. Hold nu op, hvor jeg glæder mig. Det eneste jeg kan gøre, er at dele den glæde med jer – og så håbe at tiden flyver i drømmeland.

Related posts: